






Udvidet information
-
Model 101 – Lysekrone i klassisk dansk design
Model 101 Chandelier er en lysekrone med fem arme og fem håndfoldede lampeskærme. De blødt buede arme samles i et afrundet midterstykke, der giver lampen et harmonisk og afbalanceret udtryk. Med en højde på 46 cm og en diameter på 66 cm passer lysekronen både til rum med lavere lofter og til mere højloftede omgivelser som en hall eller spisestue.
Lysekronen fås i messing og bruneret messing, hver med sit eget udtryk. Den klassiske messing har en varm, gylden tone, mens den brunerede messing tilfører designet en dybere, brun nuance. De to varianter fuldendes af tekstilledninger i henholdsvis hvid og hør.
Vintage Brass – Bruneret messing
Den brunerede overflade skabes gennem en kontrolleret brunering af det rå messing, som fremhæver materialets naturlige karakter. Overfladen afsluttes med en voksbehandling, der beskytter messingen. Da bruneringen er en naturlig del af materialet, vil overfladen have individuelle farvevariationer og kan udvikle sig over tid afhængigt af omgivelserne og messingens sammensætning.For at bevare overfladen anbefales det at fjerne støv forsigtigt med en støvbørste eller en blød, tør klud uden hårdt tryk.
KAARE KLINT Legacy
Med udgangspunkt i den oprindelige Model 101 fra 1944 har Klint Design Team videreført Kaare Klints formsprog i en serie, der også omfatter en væglampe og en mini pendel. Serien bygger på hans sans for gennemtænkte proportioner, materialernes kvalitet og det omhyggelige håndværk – værdier, der fortsat præger LE KLINTs tilgang til dansk design. -
-
Håndværket bag KAARE KLINT Legacy
Se hvordan de klassiske plisserede lampeskærme bliver håndfoldet og syet i Danmark med traditionelle teknikker og stor præcision.
Kun de bedste materialer

Le Klint blev etableret i 1943 og har siden været en af landets fornemste ambassadører for dansk design og håndværk.















