Sådan finder du den rigtige skærm
Skærmguide og montage
Alt efter størrelse kan vores lampeskærme anvendes på bordlamper, gulvlamper og væglamper samt monteres som pendel - afhængigt af størrelse.

Hvordan måler man størrelsen på en Le Klint skærm?
Sidelængden måles fra underkant af kraven og indgår i varebetegnelsen som model 1 – ”sidelængde”, f.eks. 1-17, hvor skærmens sidelængde måler 17 cm.
Er det en skærm uden krave måles hele sidelængden.
Rengøring og vedligeholdelse
Plisserede standardskærme kan rengøres forsigtigt med håndvarmt vand tilsat en smule sulfo. Brug en blød støvbørste til at løsne snavs, og skyl derefter skærmen med en håndbruser. Husk at tørre overskydende vand af med det samme, så kalk ikke efterlader skjolder.
Vær opmærksom på, at Le Klint også fremstiller lampeskærme af papir, som ikke tåler vask. Disse skærme bør i stedet rengøres nænsomt med en blød klud eller støvbørste for at fjerne støv. Alternativt kan støvet forsigtigt pustet eller rystes af.
Skærmens spændstighed
På model 1, 2 eller 6, der har været monteret i længere tid, kan lampeskærmens spændstighed genoprettes ved at montere den omvendt i et par timer. Følg monteringsvejledning, hvor det nu er den modsatte ende, der skal udstrækkes.
Genmontering af skærmen
- Med én hånd klemmes toppen af skærmen forsigtigt sammen, mens den anden hånd holder stativet, og forsigtigt trækkes det væk fra skærmen. Alternativet kan en person holde og klemme toppen af skærmen sammen, mens den anden person forsigtigt fjerner stativet.
- Placer begge dele på en plan overflade med den tykkere ende af lampeskærmen nedad.
- Montér stativet tilbage på lampefoden ved hjælp af omløbsringen og montér pæren.
- Saml den øverste kant af skærmen med begge hænder og klik den på plads på stativet
- Din lampe er igen klar til brug.
Lyskilder
Watt-styrke for Le Klint-lamper kan du finde under specifikationer på produktet og i instruktions filen der kan downloades.
Bruges skærmen som pendel, kan følgende anbefales:
Anbefalet wattager/lumen for lampeskærme:
Sidelængde 14-17 cm: 4,5 W LED/470 lumen.
Sidelængde 19-21 cm: 7 W LED/800 lumen.
Sidelængde 23-38 cm: 8,5 W LED/1055 lumen
Alle lampeskærme kan monteres med en LED lyskilde på max. 20 W, så længe der holdes en afstand på 3 cm. mellem skærm og lyskilde.
Find de rette Philips-lyskilder til din lampe her.
Med de rette lyskilder får du ikke kun optimal belysning, men også den perfekte atmosfære i dit hjem – uanset om du søger varmt og hyggeligt lys til stuen eller funktionelt lys til arbejdsområdet.
Vær opmærksomhed på at følge anbefalinger for miljørigtig håndtering og bortskaffelse af lyskilder.
I denne oversigt vises vores løse lampeskærme, stativer og ophæng.


Hvorfor vælge en Le Klint-skærm?
- Dansk design og kvalitet
- Håndfoldede i Danmark
- Lang holdbarhed
- Standard er UV-behandlede
- Standard skærme er flammesikrede
- Standard skærme kan afvaskes
- Alle skærme bevarer spændstigheden
- Passer til alle lampetyper
- Mange modeller og størrelser
- Til bord-, gulv-, væg- og loftslamper




