Esben Klint

Arkitekt, 1915 - 1969

Sort/hvid portræt af Esben Klint med briller

Esben Klint var søn af Kaare Klint.

Trods en alsidig uddannelse hos flere af samtidens førende arkitekter, i udpræget grad faderens elev, hvilket især viser sig i hans kirkeinventar og i de møbler, han tegnede sammen med Børge Mogensen. Han tegnede en del lampeskærme for Le Klint, hvoraf flere stadig er i sortimentet, blandt andet Model 107 og 311.

Citat

"Esben var et meget empatisk og socialt menneske. Han var altid parat til at give en hjælpende hånd, når der var brug for det. Selvom det er over 50 år siden, han døde, er han stadig savnet.” 

Ordene kommer fra Marion Hartung Nielsen. Hun var hustru til afdøde designer og arkitekt, Esben Klint (1915-1969). 

Esben Klints baggrund

Bag Esben står et stærkt ophav. Bedstefaderen var Peder Vilhelm Jensen-Klint (1853-1930), som var ingeniør og arkitekt. Dertil foldede P.V. den første Le Klint-lampeskærm, og det allerede inden, at lyskilden var blevet elektrisk. Esbens far var den berømte arkitekt og professor, Kaare Klint (1888-1954), som udover at have tegnet kendte designs for Le Klint, også har haft afgørende betydning for den danske møbel- og designhistorie. 

Esbens fader og moder, Kaare Klint og Maria Magdalene Bredsdorff (også kaldet Le). Billedet er taget i Java i Indonesien, hvor Esben Klint blev født. 

Pennen gemte på ideerne

Esben var ligesom sin fader i særdeleshed drevet af sin ildhu og omhyggelighed. Hans tegnebord var fyldt med små skitser, og når han havde fået en idé til et design, kunne han arbejde i døgndrift og levede sig ind i sin helt egen verden. Tegnebordet forlod han nødigt, når ideen først var opstået. 

Samarbejde med Børge Mogensen

Selvom fuldtidsarbejdet hos den Kgl. Bygningsinspektør Nils Koppel skulle passes, arbejdede Esben hårdt med sin egen arkitektvirksomhed. I 1960’erne arbejdede han blandt andet på skolemøbler i træ i samarbejde med sin gode ven Børge Mogensen for Munch Møbler i Slagelse. Han færdiggjorde også Christian den X’s kirke i Sønderborg. 

3 generationer med samme passion

Én af Esbens fornemmeste tegneopgaver var Grundtvigskirkens store orgelfacade. Det var hans bedstefar, P.V. Jensen-Klint, som var hovedarkitekten bag det imponerende bygningsværk, mens Esbens far, Kaare Klint, færdiggjorde opbygningen af kirken. Ringen blev afsluttet, da barnebarnet til ophavsmanden tegnede udsmykningen til kirken, herunder som nævnt orgelfacaden samt lysekroner og sangtribune. 

Citat

"Jeg mener at vide, at han selv anså orglet og belysningen i Grundtvigskirken for at være nogle af hans væsentligste arbejder – måske fordi det var færdiggørelsen af det projekt hans bedstefar P.V. Jensen-Klint påbegyndte, hans far Kaare Klint fortsatte, og han selv som 3. generation, afsluttede,” fortæller Marion Hartung Nielsen". 

Den arkitekttegnet Grundtvig kirke i København set indefra med sine smukke buer og lang altergang

Grundtvigskirken i København med den iøjnefaldende monumentale arkitektur, som blev opført af fader og søn. P.V. Jensen-Klint indledte arbejdet med kirken, og hans søn, Kaare Klint, videre- og fuldførte opbygningen af kirken. Kaares søn, Esben, lagde sidste hånd på værket.

Familiemennesket Esben

Udover at være designer havde Esben Klint et stort talent i køkkenet. Han fremtryllede med stor entusiasme forskellige retter, når middagen skulle indtages i hjemmet. Esben elskede at tilbringe tid med sin familie. Sammen har Marion og han to børn, Tomas og Kristine Klint. Derudover har han sønnen Kasper Klint fra et tidligere ægteskab. 

Inspirationskilden til ideerne

En af Esbens store inspirationskilder til sine projekter var familiernes rejser. Han foretrak at komme på den jyske vestkyst, og så havde han en særlig kærlighed til Sønderjylland, som han også introducerede for hans hustru med stor iver. 

Sort/hvid billede af trappe opgangen på kunstakademiet i København med en kæmpe 107 pendel hængende ned fra loftet
Her ses Esbens ikoniske klassiker, pendlen Model 107 i gigantudgave på Kunstakademiet.

Som en hyldest til Esben Klints betydningsfulde arbejde for Le Klint, er et af hans designs blevet nyfortolket til en moderne bordlampe, kaldet Model 375.

Det er hans ikoniske pendel-klassiker, Model 107, der har inspireret Le Klints designteam til at skabe en ny bordlampe i vores femoghalvfjerds tyvende år som producent. Esbens skærm er smukt integreret på lampefoden i ubehandlet lys eg.

Model 375 – den nye bordlampe 

Model 375 blev lanceret i 2018 i to størrelser og kan vælges med enten papir- eller standardskærm. Bordlamperne spreder hygge, uanset om du placerer den i vinduet, reolen, på skænken eller vitrineskabet. Senere i 2021 lanceres endnu en størrelse nemlig mini i str. xsmall i forbindelse med et projekt med Svinkløv badehotel.

  • En enkel model 375 bordlampe med fod i lys eg, stående på en reol
  • To model 375 bordlamper med lys i, stående blandt værktøj
  • 3 tændte bordlamper stående på et lille sidebord i en stue

Om Esben Klint

  • Født i 1915 på Java, Indonesien
  • Opvokset på Sjælland
  • Uddannet hos Teknisk Skole i København, Kunstakademiet og hos flere af samtidens førende arkitekter