- Nyheder
Softly Pleated - Design af Philip Bro
Nye sider af vores velkendte håndværk.
Med serien Softly Pleated viser vi helt nye sider af vores velkendte håndværk. Der er tale om en respektfuld bearbejdning af vores univers af håndfoldede krydsplisseer, men nu i opskaleret størrelse og udført i et robust filtmateriale.
Pendlerne i serien er, som vi kender det fra vores klassiske lamper, foldet i hånden. Filtmaterialet skaber nogle andre muligheder, da de kraftige perforeringer i lampen, gør at der opstår et særligt blødt lys fra lampen. Samtidig giver filtmaterialet generelt et varmt og gyldent lys, som medvirker til at skabe stemning og atmosfære i lokalet.
Seriens lamper findes i forskellige størrelser, så det er en lampeserie med mange brugsområder - faktisk lidt af en universal lampe.
Serien består af følgende varianter:
- Small, dia. 42 cm, h. 29 cm
- Medium, dia. 62 cm, h. 41 cm
- X-large, dia. 94 cm, h. 54 cm
Model X-large leveres med akryl toplade samt diffuser i bunden, tre-punkts wireophæng i messing look, og mat hvid baldakin.
Bag om designet
Gode ting tager tid, og det er måske ikke helt forkert. Softly Pleated blev første gang vist på Snedkernes Efterårsudstilling i 2014, og i 2025 er det så blevet tid til lancering, som en af årets hovednyheder.
Designer Philip Bro Ludvigsen kan i 2025, også fejre sit 30-års jubilæum som designer for Le Klint. Et samarbejdede som startede tilbage i 1995, og som siden har bragt mange smukke og kommercielle produkter med sig.





