- Messer & Events
3daysofdesign 2025
3daysofdesign er Danmarks største designfestival, hvor både kendte og nye brands åbner dørerne og inviterer dig indenfor til en helt særlig oplevelse med møbler, interiør, kunsthåndværk og belysning - midt i København.
Hos Le Klint kan du i dagene 18.-20. juni 2025 besøge vores Brand Store i Store Kirkestræde i København og få et unikt indblik i vores designunivers. Du behøver ikke være designer eller fagperson - festivalen er for alle, der elsker godt design og håndværk.
Se det fulde program nederst på siden.
Hos Le Klint forenes tradition og innovation under ét tag. Siden 1943 har vores brand været et af Danmarks mest ikoniske inden for belysningsdesign og er internationalt anerkendt for sine karakteristiske håndfoldede lamper, der har rødder i den danske designs guldalder.
I år præsenterer vi både klassiske designs, hvor vores karakteristiske DNA skinner tydeligt igennem, samt en række nye modeller, farver og materialer. Der er et stærkt fokus på kontraktløsninger, som er blevet en essentiel del af kollektionen.
Besøgende får en eksklusiv mulighed for at få et smugkig på kommende nyheder og komme med bag kulisserne for at se, hvordan de ikoniske designs bliver til.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.
Her kan du få et indblik i vores kommende nyheder.

Design: Philip Bro
SOFTLY PLEATED
En ny serie af håndfoldede filt lamper, designet af Philip Bro. Lamperne kombinere blødt, varmt lys med et effektivt nedadrettet skær og bidrager både til funktion og hygge i rummet. Det lyddæmpende materiale og de skarpe foldninger giver en markant akustisk effekt, mens formen straks genfinder sin struktur efter berøring.
Serien kommer i første omgang til at omfatte to pendeltyper i tre størrelser med elegante messingdetaljer.

Design: Klint Design Team
Kaare Klint Legacy
Som en hyldest til Kaare Klint og hans ikoniske lampedesign, Model 101 / Frugtlygten, har vi designet en ny serie lamper med udgangspunkt i den hidtil mindste foldede udgave af Model 101.
Lamperne er skabt med fokus på materialekvalitet, detaljer og funktion — og ikke mindst med stor respekt for historien og designarven.
Serien kommer indtil videre i en væglampe, en lysekrone og en pendel i mini-størrelse.

Design: Markus Johansson
Le Klint Model 189
Model 189 langbordspendel er en aflang lampe, designet af Markus Johansson til at hænge over et langbord - typisk et spisebord eller et mødebord, og spreder lys over hele bordets længde. Den er kendetegnet ved sin aflange form, der adskiller sig fra mere traditionelle, runde pendellamper.
Lampen vil blive lanceret med en klassisk håndfoldet skærm. Den plisserede skærm fås i standard hvid samt i papir i farverne Buttermilk og Moss Green. Kombineret med ramme i messing eller stål.

Deign: Klint Design Team
Vi folder os ud med en kendt klassiker i fuldt farveflor
Den ikoniske Model 1 lampeskærm, designet af Tage Klint i 1942, kombinerer tidløst dansk design med ægte håndværk. Pendlen måler 30 cm og leveres som en komplet lampe med specialstativ, messingophæng og en smuk hørledning, der understreger det eksklusive udtryk.
Fra september 2025 kan du købe den klassiske pendel i en række nye, smukke papirfarver - perfekt til dig, der vil sætte kulør på indretningen og skabe personlighed.
Vi holder åbent i vores Brand Store og Showroom hele ugen.
Du kan se programmet for 3daysofdesign herunder:
Onsdag den 18. juni
10.00 – 18.00 – WORKSHOPS
Bag kulisserne – Made in Odense – workshop –
oplev vores håndværk i vores Brand Store og Showroom.
14.00 – PRESSE
Forhåndsvisning/præsentation af kommende nye produkter ved CEO Kim W. Jensen.
Mød designer Philip Bro, som kommer og fortæller om sin
nye lampeserie SOFTLY PLEATED.
17.00 – HAPPY HOUR
Odense-øl – fynsk vin + snacks.
Torsdag den 19. juni
10.00 – 18.00 – WORKSHOPS
Bag kulisserne – Made in Odense – workshop –
oplev vores håndværk i vores Brand Store og Showroom.
14.00 – PRESSE
Forhåndsvisning/præsentation af kommende nye produkter ved CEO Kim W. Jensen.
Mød designer Philip Bro, som kommer og fortæller om sin
nye lampeserie SOFTLY PLEATED.
17.00 – HAPPY HOUR
Odense-øl – fynsk vin + snacks.
Fredag den 20. juni
10.00 – 18.00 – WORKSHOPS
Bag kulisserne – Made in Odense – workshop –
oplev vores håndværk i vores Brand Store og Showroom.
Åbningstider:
Mandag den 16. juni: 10.00 – 18.00
Tirsdag den 17. juni: 10.00 – 18.00
Onsdag den 18. juni: 10.00 – 18.00 / 3daysofdesign
Torsdag den 19. juni: 10.00 – 18.00 / 3daysofdesign
Fredag den 20. juni: 10.00 – 18.00 / 3daysofdesign
Lørdag den 21. juni: 10.00 – 16.00