Med afsæt i behovet for bedre belysning i de danske hjem, hvor olielampens begrænsning var normen, foldede arkitekt og civilingeniør Peder Vilhelm Jensen-Klint en lampeskærm til en petroleumslampe i stentøj omkring år 1900. Han havde behov for at skærmens funktion kunne diffusere det skarpe lys fra flammen men samtidig skulle papiret holde afstand til det varme petroleumsglas, derfor udviklede P.V. Jensen-Klint med inspiration fra japansk origami krydsplisseringen, så den fik en krave vinkelret på plisseringen.
1900'erne
Begyndelsen
Behovet for lys i de danske hjem
En alsidig herre
Selvom vi kender Peder Vilhelm Jensen-Klint som ophavsmanden til den første Le Klint lampe, så var det faktisk som arkitekt, at han til at starte med blev et anerkendt navn. Hans hovedværk som arkitekt er den imponerende Grundtvigs Kirke i København. Byggeriet af kirken begyndte i 1921 og varede indtil 1940. Kirken blev færdiggjort under ledelse af P.V Jensen-Klint's søn, arkitekten Kaare Klint, som overtog arbejdet efter faderens død i 1930. De moderne geometriske former, de rene linjer og den klassiske gotiske arkitektur er spektakulær.
Familien Klint
At folde papir til lampeskærme ved at krydsplissere, som P.V Jensen-Klint fandt på, blev i starten af 1900-tallet til en familiehobby hjemme hos familien Klint. Hele familien, inklusive sønnerne Tage og Kaare Klint, syslede med at forfine den plisserede skærm igennem flere år. Der var en kunstnerisk kreativitet og opfinderlyst i familien, som dannede grundstenene til det, der senere blev en belysningsvirksomhed, hvor flere generationer bidrog.
Familien Klint samlet hos Mathilde og P.V. Jensen-Klint omkring år 1926. Øverst i midten er mor Mathilde med sønnen Tage til venstre og barnebarnet Jan. Siddende yderst til højre er Kaare. På gulvet fra venstre er Kaares søn, Esben, og ved siden af ham er Tages datter, Le. Det er formentlig P.V. Jensen-Klint, som er billedets fotograf.
1940'erne
En verden af lys
Fra familiehobby til virksomhed
Kreativ iværksætter
Tage Klint, søn af P.V. Jensen-Klint, var en driftig mand og den fødte iværksætter. Før han etablerede virksomheden Le Klint, var han direktør for De Forenede Automobilfabrikker A/S, der byggede køretøjer, som blev solgt under navnet Triangel. Desuden etablerede Tage Klint virksomhederne Lactosan og Sanovo. I 1943 blev Le Klint etableret af Tage Klint.
Den unikke detalje
En af de første lampeskærme i Le Klints historie er Model 1. Denne skærm tager direkte afsæt i P.V. Jensen-Klints første folderier fra 1901. Men det var Tage Klint, som tilføjede en afgørende detalje til lampeskærmen, nemlig en unik gribekrave, der udnytter skærmens elasticitet til at holde lampen fast på et stativ. Princippet bag konstruktionen blev patenteret allerede i 1938. Det er faktisk kun teknologien i pæren og fatningen på Model 1, som har ændret sig siden 1943.
En anerkendt arkitekt
Virksomheden Le Klint havde fra start af stor glæde af P.V. Jensen-Klints anden søn, Kaare Klint, som blev professor på kunstakademiets skole for møbelkunst. Men Kaare Klint var mest kendt som arkitekt og faderen til “Danish Modern”, som nok er den mest populære æra inden for dansk design. Kaare Klint introducerede begrebet om menneskets anatomi i design, og han designede også flere af Le Klints ikoniske lamper gennem årene.
Frugtlygten
Op gennem 1930’erne arbejdede Kaare Klint på at tegne en helt rund, lukket pendel med foldninger. Resultatet blev Model 101, også kaldet Frugtlygten, som blev lanceret i 1944. På det tidspunkt var det fascinerende, at et rektangulært stykke papir kunne foldes til en tredimensionel kugle med en så kompliceret struktur. Kaare Klint designede også firmaets logo samt emballagerne, hvilket vidner om, at han var meget bevidst om helhedsoplevelsen for forbrugeren.
En ikonisk lampe
Med inspiration fra japanske papirlanterner er Frugtlygten stadig en ikonisk lampe. Faktisk er den også en af de bedst sælgende pendler hos Le Klint. Det tidløse, klassiske og originale design gør, at den passer ind i alle hjem, hvor der er behov for en pendel, der giver et godt og behageligt lys.
Butikken åbner
Samme år som virksomheden blev etableret blev butikken, i Store Kirkestræde 1, i København åbnet. Butikken var indrettet med Kaare Klints butiksinventar i oregonpine, væggene var tapetseret med Gunnar Biilmann Petersens blomstrede "Rosentapetet" i en blå nuance og arkitekt Mogens Koch, som også havde tegnet Model 105, stod for opsætning af lamper.
Den daglige bestyrer af butikken var Lise Le Charlotte Klint, datter af Tage Klint.
Billedet er fra 1943, hvor Lise Le Charlotte Klint var 23 år.
1950'erne
Næste generation
Jan Klint vender hjem
En visionær mand
I 1951 blev direktør Tage Klint alvorligt syg, og hans søn Jan Klint, som boede i USA, blev kaldt hjem. To år senere døde Tage Klint, og Jan Klint overtog direktørposten for Le Klint. Jan var som forretningsmand lysår forud for sin tid og havde et internationalt udsyn. Jan Klint havde en lidt anderledes baggrund for en direktør i et lampefirma. Han var uddannet mekaniker i Danmark og flyingeniør i USA.
I 1950’erne blev virksomheden effektiviseret, nye modeller blev sat i produktion og eksportmarkeder blev opdyrket.
Sax lampen
Ingeniøren Erik Hansen kunne ikke finde den rigtige læselampe til sit soveværelse. Han besluttede sig for at snedkerere en lampe selv. Resultatet blev en væglampe, som kunne trækkes ud og skubbes ind efter behov. Da væglampen var færdig, gik Erik Hansens hustru, Ruth Hansen, ind i Le Klint butikken i København, fordi hun ville købe en skærm til lampen. Personalet i butikken og salgsdirektøren, Allan Bock, som tilfældigvis var i butikken den dag, blev så begejstrede for lampen, at den efterfølgende blev sat i produktion i 1952. Sax lampen er stadig en af Le Klints mest populære lamper.
1960'erne
En ny æra
Det nye Le Klint tager form
Produktudvikling
Med Jan Klint ved roret blev der i 1960’erne igangsat en ny æra for Le Klint. Man gik fra lejede lokaler i Odense havn til at oprette egen produktion på Egestubben i Odense Nord, hvor Le Klint stadig har produktion i dag.
Men der skete også mange nye tiltag på produktudviklingsfronten. I 60'erne tilføjede man nemlig et nyt foliemateriale, som gjorde det muligt at folde skærme i helt nye former. Lamperne fra 60’erne var således markant anderledes end tidligere lamper og havde et mere moderne udtryk. Fokus var på design og håndværk, som gjorde sig bemærket på både den danske og den internationale designscene.
Made in Odense
Model 153
Andreas Hansen skabte i 1964 Model 153. Med sine mange facetter og skarpe zigzag-foldninger adskilte Model 153 sig fra tidligere Le Klint lamper. Den lukkede form og de mange detaljer i bunden gjorde, at pendlen var velegnet til at hænge højt såvel som lavt. Model 153 er stadig en af Le Klints sværeste lamper at folde, idet den kræver utrolig præcision.
Banebrydende folder
I 1967 havde den 20-årige studerende, Poul Christiansen, sine faste gåture til og fra Kunstakademiets arkitektskole, hvor han passerede Le Klint butikken i København. Når han kiggede ind i butiksvinduerne, drømte han om at tegne en lampe, der kunne hænge ved siden af de store arkitektnavne. Han begyndte derfor at folde i sin fritid, så han kunne præsentere en ny og anderledes lampe for Le Klint. Ved at folde efter kurver i stedet for rette linjer kunne Poul opnå utrolige former, og da han var klar til at vise sine idéer frem, gik han ind i butikken og præsenterede dem for salgsdirektøren Allan Bock. Det blev begyndelsen på et livslangt samarbejde mellem Poul Christiansen og Le Klint.
1970´erne
Klint-fonden
Fremtiden sikres
Fonden etableres
Direktør Jan Klint satte mange vigtige fodaftryk hos Le Klint. En af dem var at stifte Klint-fonden i 1972. Jan ville sikre virksomhedens eksistens og personalets gode arbejdsvilkår, når han ikke længere var der. Siden 1972 har Klint-fonden haft fokus på at bevare det gode danske håndværk hos Le Klint med produktion i Odense. Fonden er eneejer og uddeler årligt legater til unge under uddannelse samt tilgodeser medarbejdere i vanskelige situationer.
Model 172
I 1971 tegnede Poul Christiansen sit absolutte masterpiece baseret på matematiske sinuskurver. Med Model 172, også kaldet Sinus Line, blev der for alvor vendt op og ned på, hvordan man kunne folde lampeskærme. Lampen var med sit nyskabende, organiske formsprog med til at give et internationalt gennembrud og dermed styrke fundamentet for Le Klints eksport.
1980'erne
Hendes Majestæt
Et royalt visit
Dronningen besøger Egestubben
Maj 1980 fik Le Klint besked om, at Hendes Majestæt Dronning Magrethe 2. ønskede at besøge Le Klint i Odense. Eftersom direktør Jan Klint var på forretningsrejse i USA, måtte han ændre sine planer og hoppe på det første fly hjem for at tage imod dronningens besøg d. 9. juni. Gennem årene har Le Klint leveret mange lamper til hoffet, som bl.a. har prydet den kongelige salonvogn samt modtagergemakkerne i Københavns Lufthavn. Den 16. april 2003 blev Le Klint udnævnt til "Leverandør til Det Kongelige Danske Hof".
Model 368
Model 368, også kaldet Agger-lampen, blev designet af Flemming Agger i 1979. Selvom lanceringen foregik i 1979, så var det gennem 80’erne, at den klassiske lampe fik stor popularitet og blev en ikonisk lampe i de skandinaviske hjem. Med det sorte metalstel passede den flot til den plisserede lampeskærm.
Model 368 er stadig en af Le Klints bedst solgte standerlamper.
1990'erne
Et nyt fundament
Håndværket effektiviseres
Fra bybud til direktør
I 1989 døde Jan Klint og for første gang i virksomhedens historie, ansatte man en direktør, der ikke var fra Klint familien. Den nye direktør, hed Kurt Jørgensen, og han var et allerede kendt ansigt i firmaet. Han havde nemlig på det tidspunkt været ansat hos Le Klint i hele 35 år. Kurt startede som helt ung, hvor han var bybud, han arbejdede sig op og endte som direktør.
Forandringstider
På mange måder kan man sige, at det var med Kurt Jørgensen, der blev lagt et fundament til det, vi i dag kender som Le Klint. Processer i virksomheden blev optimeret, og der blev investeret i markedsføring og salgsudvikling.
Særligt i 90'erne blev der fokuseret på at udvikle nye baser, der tog afsæt i Le Klint DNA'et, og som passede til de allerede eksisterende skærme. Det var et årti med mange vigtige designsamarbejder som f.eks. Michael Bang, Christian Hvidt og Philip Bro Ludvigsen.
I 1993 kunne Le Klint fejre 50 års jubilæum med Kurt som direktør.
Model 314
Den lille bordlampe blev designet af Andreas Hansen i 1996. Bordlampen var en del af større lampeserie, og den var udført i mundblæst glas. Med sin lille størrelse og sit enkle og stilrene udtryk er Model 314 velegnet til at stille på mange flader i hjemmet og særligt i den populære Montana-reol, der i 90'erne vandt stort indpas i de danske hjem.
2000'erne
Det moderne Le Klint
En dramatisk start
Fra norske fjelde til direktørpost
Som en del af et planlagt generationsskifte blev Kim Weckstrøm Jensen hentet hjem fra Norge i slutningen af 90'erne som eksportchef. Men en brand i virksomheden startede det nye århundrede dramatisk, og Le Klint skulle genopbygges både udefra og indefra. Det krævede nye kræfter, og i 2001 overtog Kim posten som direktør. Kim kom med en lidt atypisk baggrund fra forsvaret og friluftsbranchen. Den nye direktør moderniserede Le Klint ved bl.a. at optimere organisationen samt forny kollektionen af lamper, så nye materialer fik mere indflydelse.
Foranderlig lampe
Den store fornyelse og satsning for Le Klint i starten af det nye århundrede var lampen UnderCover, designet af Philip Bro Ludvigsen. UnderCover blev Le Klints første lampe, der hverken skulle fremstilles i papir eller folie, og som heller ikke skulle foldes. Den var innovativ, fordi den tog udgangspunkt i forbrugerens behov for fleksibilitet, idet man kunne udskifte inderskærmen og ændre hele lampens udseende. Med UnderCover indgik Le Klint bl.a. et samarbejde med finske Marimekko og deres berømte blomsterprint "Unikko".
The Bouquet
Ved sit afgangsprojekt på ingeniørstudiet på Aalborg Universitet i 2007 designede Sinja Svarrer Damkjær en moderne lysekrone, som blev sat i produktion på Le Klint. Lampen havde referencer til en buket blomster, fordi den var sammensat af flere krydsplisserede skærme, hvis ledninger var flettet sammen til et dekorativt bundt og lampen kom til at hedde The Bouquet. I 2019 blev lampeserien relanceret i en opdateret version og er i dag en af de allermest populære lamper, som kan fås med enten en, tre, fem eller syv skærme.
2010'erne
Globalt udsyn
Design og markedsudvikling
Nye designprofiler
10'erne, og for den sags skyld også 00’erne, var for Le Klint årtier, der var præget af mange nye samarbejder med designere, som hver især fortolkede Le Klint lampen. Før havde man arbejdet udelukkende med danske arkitekter, men det ændrer sig med et større fokus på unge designtalenter og nu også flere udenlandske designere, som repræsenterer større mangfoldighed fra forskellige dele af verden. Blandt de nye designs kan nævnes Swirl af Øivind Slaatto i 2013, Caché af Aurélien Barbry i 2014 samt Lamella af Jonah Takagi og Hallgeir Holmsted i 2017.
Carronade
Serien Carronade blev lanceret i 2016 og er designet af den svenske designer Markus Johansson. Den adskiller sig fra de klassiske foldede skærme ved at være fremstillet i aluminium og træ med detaljer i messing eller aluminium. Med Carronade udvidede Le Klint sin kollektion i forhold til brug af materialer. Udover at være populær i de private hjem, så er Carronade også brugt i mange projekter både på hoteller og restauranter, fordi den fås i mange versioner og kan bestilles i flere forskellige farver. I 2024 lancerede vi en ny re-designed version, nemlig Carronade ll som har erstattet den originale version.
Giga Le Klint lampe
I 2017 åbnede dørene til et nyt kultur- og koncerthus i Odense med navnet Odeon. Til at pryde den store foyer i huset fik Le Klint til opgave at fremstille en lampe. Resultatet blev en giga udgave af Swirl lampen, designet af Øivind Slaatto og produceret i Odense. Med en diameter på hele to meter, var lampen så stor, at den skulle samles med hænderne i Odeons foyer. Et fuldvoksent menneske kunne bevæge sig rundt inde i den giga store Swirl lampe.
Året efter i 2018 kunne Le Klint fejre sit 75-års jubilæum.
Lamella
I 2017 blev serien med navnet Lamella, designet af den norske designer Hallgeir Homstvedt og den japansk/amerikanske designer Jonah Takagi. Lamella var designduoens første samarbejde med et europæisk brand og blev hurtigt en populær lampe for Le Klint. Lampen er inspireret af de fine buede kurver på undersiden af en paddehat eller svamp, som også kaldes lameller. Serien fremstilles ved hjælp af PLICA- teknikken, der er en gammel produktionsteknik, som det lykkedes Le Klint at genskabe.
The Love & Light Project
Da engelske Isa Dawn Whyte Jensen flyttede til Danmark og oplevede sin første danske jul, forelskede hun sig med det samme i traditionerne. Eftersom hun til daglig arbejdede med belysning hos Le Klint som Brand Manager, fik hun den idé at tilføje lys i det foldede hjerte. Det blev starten på en kollektion, hvor indtægter fra salget stadig i dag går til velgørenhed. The Love & Light Project hjælper personer eller organisationer, der har begrænsede midler, men som giver tilbage til samfundet på deres egen måde.
2020'erne
Historien fortsætter
Made in Odense
Butik i Odense
Efter godt 80 år åbnede Le Klint sin anden butik på Oluf Bagers Plads i Odense i 2022. Butikken er centralt placeret mellem byens historiske bykvarterer og en ny spirende bydel. Helt ligesom Le Klint har bygningens arkitektur referencer til fortiden men med et skarpt fokus på nutiden og fremtiden i forhold til bæredygtige valg af materialer.
Herudover styrkede Le Klint sine samarbejder med udvalgte partnere verden over, som har gjort det muligt at få en endnu mere passioneret serviceoplevelse og opleve Le Klints håndværk helt tæt på.
80 års jubilæum
I 2023 fejrede Le Klint sine 80 år. I den forbindelse blev en række nye designs præsenteret under Københavns designfestival - 3daysofdesign.
En af de store nyheder var LE KLINT 80 - Model 328, designet af franskmanden Aurélien Barbry, der også tidligere har designet lamper for Le Klint. Model 328 tager afsæt i den klassiske Le Klint lampe med en plisseret skærm, men den har samtidig et stærkt nutidigt udtryk og er udført i egetræ med messingdetaljer.
Past, present and future
Le Klint forsøger helt bevidst ikke at følge hurtige trends i tiden, men vi arbejder på at ramme tendenser, som både er tidløse i deres funktioner, materialer, farver og former. Ofte får vi faktisk at vide, at vores klassiske lamper stadig er moderne i deres udtryk. En Le Klint lampe kan derfor sagtens hænge i et hjem i mange årtier, og gives videre til næste generation, som stadig vil finde den smuk.
Vi er stolte over at have bevaret produktionen i Odense, hvor vi startede i 1943. Håndværket er noget helt særligt for os, og vi holder derfor fast i vores beslutning om, at Le Klint er en ”Made in Odense” virksomhed. Med stærke rødder i fortiden bestræber vi os hele tiden på at udvikle vores brand til fremtiden.
