1900 – 1940
Begyndelsen
Le Klints historie starter helt tilbage i begyndelsen af 1900 tallet, hvor den første plisserede lampeskærm blev udviklet af P.V. Jensen-Klint til en petroleumslampe, som han ligeledes havde tegnet.
P.V. Jensen-Klint stod bag den første foldede lampeskærm.

Den første plisserede lampeskærm
I de efterfølgende år syslede hele familien Klint, inklusive sønnerne Tage og Kaare Klint, med at forfine skærmen, som i disse år blev til gaver til familie og venner.

Tage Klint ses på det store billede og Kaare Klint på det lille billede

1940 – 1949
Den afgørende detalje
Tage Klint
Den ene af P.V. Jensen-Klints sønner var den kreative iværksætter, Tage Klint, som i 1943 valgte at gøre Klint familiens husflid og folderi til egentlig forretning og stiftede firmaet LE KLINT. Her blev de oprindelige Klint-skærme tilføjet en afgørende detalje, nemlig den unikke gribekrave.

Tage Klint tilføjede den afgørende detalje til den originale Klint-skærm

Kaare Klint
Le Klint havde fra starten stor glæde af P.V. Jensen-Klints anden søn Kaare Klints enorme talent. Han var en kendt og respekteret arkitekt, kunsthåndværker og designer. “Frugtlygten” som han skabte omkring firmaets start, er den dag i dag, stadig en af firmaets bedst sælgende lamper.

Kaare Klint blandt sine tegninger

Butikken åbner
Allerede i 1943 blev der etableret en butik i København, hvor man kunne fremvise og ikke mindst sælge LE KLINT-lamper. Butikken blev indrettet med møbler af Kaare Klint, væggene blev tapetseret med Gunnar Biilmann Petersens fint blomstrede "Rosentapet" i en blå nuance, der gav modspil til de enkle, hvide plisserede lamper. Den daglige bestyrer af butikken var i begyndelsen Lise Le Charlotte Klint, datter af Tage Klint.

Her ses Tages yngste datter, Lise Le Charlotte. Hun var den første bestyrer af Le Klint-butikken i København. Billedet er taget i 1943
1950 – 1959
Nye tider
I 1953 tog Jan Klint, søn af Tage Klint over. Virksomheden blev effektiviseret, nye modeller sat i produktion, og nye eksportmarkeder blev opdyrket. En af de nye modeller, som kom til, var den i dag klassiske Le Klint-sakselampe, designet af Erik Hansen. Som en harmonika kan lampen trækkes ud og skubbes ind alt efter, hvor man har brug for lyset.

Jan Klint var direktør fra 1953 til 1998.
Test heading
Test defe jlsfks dfhsd kjdfs hlsdf lkkhjfdskjhfs dhsdfh dsfkjh dfsjkhdsf hksfdnjkfdshf jkdshfjk sdfh sdfsd hfhdf jhjdf jdhf jhdhf jdhjh dffhd jfhd.

1960 – 1969
Den nye æra
I 1960'erne blev der igangsat en ny æra for Le Klint, hvor der for alvor skete noget nyt på produkt-udviklingsfronten. Dette viste sig i Model 153, designet af Andreas Hansen. Med sine skarpe zig-zag foldninger adskilte lampen Model 153 sig markant fra virksomhedens tidligere modeller, og gav den et meget moderne udtryk.

Designer Andreas Hansen født i 1936 er uddannet på Kunsthåndværkerskolen og Kunstakademiets møbelskole og har beskæftiget sig med møbler og industrielt design.
1970 – 1979
Le Klint Fonden


Mine medarbejdere skal ikke slides op
Jeg har oprettet en fond, som skal sikre både medarbejdere og virksomhed - ikke alene nu, men også det øjeblik jeg ikke er her mere. Administrerende direktør i lampeskærm-firmaet Le Klint A/S ved Odense, Jan Klint, 69 år, udtaler sig med sprudlende energi til Berlingske.

Arkitekt og designer Poul Christiansen vendte for alvor op og ned på, hvordan plisserede lamper kunne foldes. Hidtil havde alle LE KLINTs lamper været foldet efter rette vinkler. Poul Christiansen kom på den idé, at plisseer nu kunne foldes efter bølger baseret på matematiske sinuskurver. Resultatet heraf er fantastiske skulpturelle lampeformer som blev til serien ”Sinus Line”.

Designer Poul Christiansen med Model 172 fra serien Sinus Line.
1980 – 1989
Hendes Majestæt
Gennem årene har Le Klint leveret mange lamper til hoffet, til ”Dannebrog” og den kongelige salonvogn samt modtagegemakkerne i Københavns Lufthavn, hvor belysningen udelukkende er Le Klint lamper. Den 9. juni 1980 besøgte Hendes Majestæt Dronning Margrethe Le Klint.
Den daværende direktør Jan Klint var på forretningsrejse I USA og måtte i al hast ændre rejseplaner for at overvære dronningens besøg, hvilket naturligvis blev gjort med glæde og stolthed.


1990 – 1999
50 års jubilæum
I 1993 kunne Le Klint fejre sit 50 års jubilæum. I forbindelse med dette blev der fremstillet en jubilæumslampe, som var en model af den oprindelig petroleumslampe og skærm udviklet af P.V. Jensen-Klint.

50 års jubilæums modellen
2000 – 2009
Den store fornyelse
Den store fornyelse for Le Klint kom med Philip Bro Ludvigsens lampe ”UnderCover” som hverken skulle fremstilles i papir eller hvidt plast, eller for den sags skyld foldes.
Lampen blev lanceret med udskiftelige inderskærme, der med et snuptag kunne ændre lampens udseende. Finessen er at de ældre, klassiske lampeskærme som Tage Klints ”Model 2” også kan anvendes, hvilket giver den klassiske lampeskærm et moderne udtryk. Selvom ”UnderCover” umiddelbart ser ud til at bryde med traditionen er designerens pointe med designet at lave en moderne ”indpakning” af de klassiske lampeskærme.

UnderCover lampeskærm.
Amalienborg, den
16. april 2003
2010 – 2018
75 års jubilæum
Vi fejrede vores 75-års jubilæum i 2018 – men vi er stadig unge… Vi lancerer til stadighed nye lampedesigns i samarbejde med unge talentfulde designere og arkitekter. Vores nye kollektioner tager ikke kun afsæt i tidens design-trends, men har også klare referencer til vores DNA og sikrer, at LE KLINT fortsat kan bevare sin rolle som et af landets førende designbrands. Vores ambitionsniveau er meget højt og målsætningen er fortsat at kunne udvikle brandet LE KLINT sammen med vores medarbejdere, designere, kunder og partnere.

Serie af Christian Troels
Pliverre
Pliverre serien er designet i metteret opalglas med sort industrielt stel og messing detaljer.

Serie af Esben Klint
Model 375
Serien blev tegnet tilbage i 1942 af Esben Klint, og skærmen indgår som en fundamental del af denne bordlampe.
2018 – Nu
80 års jubilæum og digital oprustning
I forbindelse med Le Klints 80 års jubilæum investere Le Klint i en stor digital oprustning så forretningen kan få en større tilstedeværelse med en online branded e-commerce shop. Le Klint lancere også en jubilæums model. LE KLINT Model 80.



Shop vores jubilæums model.
LE KLINT 80