The Love & Light Project
Grundlæggeren bag The Love & Light Project
Jeg forelskede mig i den danske juletradition med at folde julehjerter da jeg første gang holdt jul i Danmark. 'Det var virkelig hyggeligt og dejligt'. I London, hvor jeg blev født, laver vi en simpel papirkæde, som ikke er nær så spændende som papirhjertet. Alligevel prøvede jeg at lave et hjerte med noget farvet papir, og jeg var ganske tilfreds med resultatet. Jeg sagde straks til min mand, som er CEO for Le Klint, 'vi burde lægge lys indeni et af dem i stedet for slik... – og se, hvordan det ser ud'.
Da jeg først havde besluttet mig for det overordnede design, gik Le Klints foldemedarbejdere, i gang med det nye produkt og begyndte straks at flette det. De fortalte mig, at de elskede at arbejde med hjertedesignet, fordi det bragte gode minder fra deres barndom tilbage. Det var så dejligt at høre, at hver eneste design bliver lavet med passion og kærlighed.
Hvert år gør vi vores bedste for at skabe et nyt produkt, ikke kun for at give dig et større udvalg af smukke tidløse designs, men også for at kunne skaffe flere penge til
vores velgørende arbejde i The Love & Light Project.
Fra start havde jeg en stærk fornemmelse af, at ideen ville blive modtaget positivt. Jeg vidste at min humanitære indstilling og værdsættelse af godt design kunne blive en stærk kombination, som også ville appellere til andre mennesker, og at vi derfor i fællesskab kunne gøre noget godt for andre.
Heldigvis blev der taget godt mod designet og det blev starten på The Love & Light Project. Hvert år doneres en del af indtægterne fra salget til at støtte enkeltpersoner eller en organisation som har begrænsede midler. Det er vigtigt for mig at vores donationer gives til dem som har behov, og så er det helt uden hensyntagen til oprindelse, køn eller race.
Jeg træffer beslutninger om hvem som skal have vores støtte projekter som berører mig følelsesmæssigt, og især forsøger jeg at nå ud til dem som ikke selv kan række ud efter støtte. Hvert produkt i denne kollektion er skabt specielt til The Love & Light Project. Ønsket er at folk vil bruge vores produkter ikke bare til jul, men også som gaver når der er særlige begivenheder som fødselsdage, bryllupper, jubilæer, når du skal sige farvel nogen du holder af, eller til at byde den lille ny baby velkommen til verden.
Vi har nu smukke hjerter, snefnug, engle og stjerner i forskellige størrelser i sortimentet. Jeg gør mit bedst for at vi hvert år får et nyt produktet ind i vores kollektion, og hvis det er nødvendigt arrangerer jeg også jazzkoncerter for at skaffe midler og opmærksomhed, da jeg har baggrund på mere end 25 år som professionel jazzsanger udover mit job som Brand Manager hos Le Klint.
Tak til alle enkeltpersoner, virksomheder og organisationer der har doneret og hjulpet The Love & Light Project – både tidligere og nuværende. Vi håber, at du/I vil fortsætte med at støtte The Love & Light Project ved at give et hjerte, en engel, en stjerne eller endda et snefnug til en ven og på den måde have et hjerte for en fremmed...