Det unikke håndværk

Le Klint er i dag en moderne produktionsvirksomhed, der samtidig holder fast i en stærk tradition for håndværk. Her er der intet, der hedder samlebåndsarbejde eller masseproduktion. Det klassiske håndværk bliver holdt i hævd af de såkaldte foldeteknikker. 

"Foldeteknikker"

Le Klints foldemedarbejdere, som de kaldes, er noget helt særligt. Ingen andre steder end i Odense har man bevaret det at folde lampeskærme som et håndværk. Men det er også kun hos Le Klint, at man fremstiller krydsplisserede skærme. Foldehåndværket er samtidig et synonym med den lange tradition for dansk design produceret i Danmark. Med en Le Klint-lampe får man autenticitet, originalitet og den særlige fortælling, der er en del af virksomheden. Mange ingeniører har forsøgt sig med at lave maskiner, der kan kunsten at folde krydsplisseringer, men det har vist sig særdeles vanskeligt og har endnu ikke slået håndværket af banen.

Origami

Det er det japanske ord, origami, der lægger navn til kunsten at folde i papir. Ori betyder at folde, mens kami betyder papir, og da dette udtales gami, er det altså blevet til ordet ”origami”. Kunstformen opstod oprindeligt i Kina, men blev siden perfektioneret i Japan. I begge lande havde man tradition for henholdsvis rispapirlamper og lygter i papir. Japan er i dag et af Le Klints største markeder, fordi der på mange måder er et slægtskab mellem skandinavisk og japansk formgivning.

historisk sort/hvid billede af foldestuen hos Le Klint i Odense. Medarbejdere står i hvide kitler og håndfolder lampeskærme.
Billedet viser foldestuen, som den så ud i 1960'erne. Dengang bar medarbejderne hvide kitler. 

Lange ansættelsesforhold

Det tager en foldeteknikkerne omkring et år at lære teknikken og mellem to-tre år at mestre alle de modeller, der er i sortimentet. Mange af folde medarbejderne har været ansat i utallige år, og internt i virksomheden spøges der med, at de nyansatte ikke bliver taget alvorligt, før de har holdt 25-års jubilæum.

  • På billedet ovenfor ses foldeteknikkeren Bente Madsen i gang med at folde en Model 1.
  • Her ses hun 18 år senere på nøjagtig samme plads i foldestuen.

Mønstrene præges

Foldemedarbejderne lærer både at folde de retvinklede plisseer som på den klassiske Model 1 samt de bølgede folder på Sinus Line. Plisseerne foldes efter prægede mønstre i papir eller plastmateriale. Linjerne er ikke skåret i materialet men præget som linjer, man kan folde efter. Prægemaskinen, som er udviklet hos Le Klint, består af en messingvalse, der præger mønstrene ned i en rulle materiale. Der findes derfor en valse for hver enkelt model.

Fra prægemaskine til foldning og syning

Når materialet er præget, skæres det i stykker, der svarer til en lampe eller lampeskærm, og foldningen kan begynde. Efter foldningen sys skærmene med en søm, naturligvis på vrangen, hvor det er muligt, og skærmen vendes, så sømmen ikke er synlig. Når lampen er præget, foldet og syet, lander den i kvalitetsafdelingen. Lampen har allerede på dette tidspunkt i processen været igennem flere stadier, og der bliver løbende holdt øje med, om der er fejl i materialet, eller om der er sket en fejl under foldearbejdet eller syningen. Det er her lampen slutkontrolleres ved at vende, dreje og studere den nøje en sidste gang, inden den pakkes ned med ledning og fatning for derefter at blive sendt ud på sin transportrejse til den rette ejermand.  

Foldeteknikkernes fingernemhed

Foldemedarbejdernes store fingerfærdigheder har igennem årene omsat designernes modeloplæg, og de tages med på råd, når nye ideer skal omsættes til egentlig produktion.