Tove & Edvard Kindt-Larsen
Arkitekter

Tove Kindt-Larsen Arkitekt, 1906 - 1994
Edvard Kindt-Larsen, Arkitekt, 1901 - 1982
Arkitekt Edvard Kindt-Larsen havde i samarbejdet med sin kone, Tove Kindt-Larsen, en ret alsidig produktion, hvor de dog med tiden kom til at lægge en stadig større indsats inden for designområdet. Fælles for alle deres arbejder var en fin kvalitetssans og en evne til at arbejde i et anerkendt formsprog, der meget præcist ramte tidens smag.
Som nyuddannet arkitekt vakte Edvard Kindt-Larsen opsigt med sit temmelig overdådigt tænkte guldmedaljeprojekt om et storhotel ved søerne i København, og siden gjorde han sig jævnligt bemærket med sine byggerier, først og fremmest med sit eget hus i Klampenborg fra 1962.

Med inspiration fra Kaare Klints krydsplisseringsteknik i Frugtlygten, designede Tove & Edvard Kindt-Larsen i 1954 denne cylinderformede skærm.

