Heidi

Her ses en af de mange folk fra Le Klints maskinafdeling. Hun hedder Heidi, er 58 år og er nu i gang med sit 29. år på virksomheden Le Klint.

Heidis arbejde består i at producere de forskellige lamper sammen med de andre maskinarbejdere.

Heidi kan som udgangspunkt producere de fleste modeller af lamper, men hendes yndlingslampe er den såkaldte Model 306.

Om den siger hun selv:

Citat

"Det er det gode gamle danske håndværk, som jeg sagtens kan bruge nogle dage på at producere".

Heidi møder som alle andre produktionsfolk klokken 7:00 og går hjem 15:20. i dette tidsrum er Heidis arbejdsopgaver meget varierende, og der er ikke to dage som er ens. Men netop derfor synes Heidi stadig at det er spændende at arbejde i Le Klints maskinafdeling, og der kommer hele tiden nye typer af modeller til, samtidig med at man bevarer "de gode gamle modeller som jeg godt kan lide" udtaler Heidi Fabricius.

Heidi blev i tidernes morgen butiksuddannet, men som følge af dårlige arbejdsforhold, børn med mere besluttede Heidi at søge nye udfordringer. I forbindelse med et et-årigt kursus inden for CNC lykkedes det Heidi at få en praktikplads som udviklede sig til en fastansættelse, og nu 29 år senere har hun stadig ikke fortrudt dette livsvalg.

LE KLINT er meget mere end lys siger man. Om dette motto udtaler Heidi: "For mig er Le Klint stoltheden over at arbejde med det gamle håndværk blandet med det nye, jeg er stolt over vores produkter fordi det er noget enestående som ikke findes andre steder".

Tekst: Jonas Cramer Krogsøe