Le Klint Mega 1

Design Tage Klint

Model 1 Mega

Nu i nye opskalerede størrelser som giver endnu flere anvendelsemuligheder, ikke mindst til indretning af erhverv, hoteller m.m.

Den klassiske skærm model 1 blev designet af Tage Klint i 1943 samtidig med firmaet Le Klint blev grundlagt, og er ligeså smuk og enkel i dag som dengang.

Model 1 er på alle måder hjørnestenen i Le Klints plisserede skærmunivers. Den tager direkte afsæt i de første folderier fra 1901 og har været en vigtig del af sortimentet siden firmaets begyndelse i 1943.

Pendel serien leveres nu også i en opdateret udgave i nye størrelser, hvor de håndfoldede plisséer rigtig kan komme til deres ret.

De nye megapendler fremstilles i størrelser med en diameter på 60, 70 cm og helt op til 85 cm. Ophænget er ligeledes fornyet og kommer nu med et smukt slebet messingrør og fuldendes af en hørledning.

Pendlen harmonerer således både med en klassisk indretning og en moderne skandinavisk stil, hvor enkelheden og de gode materialer er i fokus.

Tage Klint

Tage Klint, der var søn af P.V. Jensen Klint, var den kreative iværksætter, der i 1943 valgte at gøre Klint-familiens folderi til forretning. Han skabte hele grundlaget for virksomheden Le Klint.

Det var Tage Klint, der tilføjede de oprindelige Klint-skærme den unikke gribekrave, der udnytter materialets elasticitet til at holde lampen fast på et stativ. Samtidig tegnede Tage Klint en række lamper, hvoraf en del stadig indgår i Le Klints sortiment.

Tage Klint var uddannet landinspektør, inden Thomas B. Thrige i 1918 fik ham til Odense for at være med i arbejdet med bilfabrikken “Triangel”. Tage Klint var som sin far en driftig herre, der med et moderne ord var den fødte iværksætter. Udover Le Klint havde han også en finger med i spillet ved virksomhederne Lactosan og Sanovo i Odense, samt en ostefabrik i Ringe.

Læs mere om Tage Klint