Mød keramikeren Isabella i butikken på Oluf Bagers Plads 2 i Odense i weekenden 3. - 4. december 2022 fra kl. 10-16

Vi har besøgt Isabella fra Sabella Keramik i hendes lejlighed i Odense, hvor hun har et lille keramikværksted bare et stenkast fra LE KLINTs nye butik. Her byder Isabella os velkommen til en snak, med CEO for LE KLINT, Kim Weckstrøm Jensen, om sit arbejde og hendes passion for det gode håndværk. 

Med en fælles respekt og forståelse for dansk håndværk har vi hos LE KLINT valgt at fremhæve godt håndværk, og i vores butikker i Odense og København har vi mulighed for at vise både vores egne håndlavede lamper men også andet godt kunsthåndværk.  

I Isabellas lille værksted drejer, brænder og glaserer hun selv sin keramik. Hver kop, skål og fad er helt unik og håndlavet. 

 

Jeg håber, at man lægger mærke til alle de små detaljer, når man sidder med min kop. Hver enkel kop er unik. Måske er der nogen, som forestiller sig, at jeg rent faktisk har siddet og lavet koppen med mine hænder. Når folk siger, at man har været meget igennem med sin kop, så lyder det måske dumt, men det har man virkelig”, fortæller Isabella passioneret. 

Isabella elsker den proces, som ligger bag hvert stykke keramik, og hun har lært at være tålmodig, for nogle gange kommer keramikken ud helt anderledes end, hun havde forventet, og det er en spændende proces, som hun har lært at holde af og sætte pris på. 

Isabella glæder sig til at se, hvordan folk vil tage imod hendes keramik, når man d. 3. og 4. december 2022 kan opleve Sabella Keramik i LE KLINT butikken i Odense. Her er der mulighed for at købe en unik julegave fra Sabella Keramik og få en snak med Isabella.

 

Se hele videoen med Isabella og Kim her: ​

 

Hvornår: 3-4. december kl. 10-16 begge dage

Adresse: Oluf Bagers Plads 2, 5000 Odense C