Nominering: Årets comeback

The Mushroom er nomineret i kategorien Årets Comeback til Design Awards 2019! Prisen går til et stykke design, der lander rigtigt i sin nye kontekst og tid.

Den smukke væglampe blev skabt af Vilhelm Wohlert i 1957 og relanceret i 2019. Lampen blev oprindeligt anvendt til Nobelprismodtager og fysiker Niels Bohrs æresbolig i København. 

Lampen er en væglampe med en base i ubehandlet lys eg, og plisserede skærm er håndlavet af vores foldepiger i Odense. Det er naturligvis lampens facon, som har inspireret til navnet på lampen. 

Vi er meget stolte og ydmyge over, at lampen er nomineret ved årets store designbegivenhed.

Om Design Awards

Design Awards er et samarbejde mellem Bo Bedre, Bolig Magasinet, Costume Living og Nordic Living.

Vinderne bliver afsløret ved et stort show på Bellevue Teatret 3. september 2019. Se mere om Design Awards 2019 på Bobedre.dk og Boligmagasinet.dk fra slutningen af juli.