Besøg os til 3 Days of Design Den 24. – 26. maj 2018

Besøg vores butik og showroom i hjertet af København. Se de ikoniske klassiske lamper og de seneste lampedesigns.

Butikken er i sig selv et besøg værd og blev oprindelig indrettet af Kaare Klint i 1943 med butiksinventar udført i oregonpine med låger af fletværk. Væggene blev tapetseret med Gunnar Biilman Petersens fine blomstrede ”Rose" tapet.

LE KLINT fylder 75 år

Vi fylder 75 år i 2018, og det markeres med en lang række tiltag henover året. Den nye lampeserie ARC fik æren af at kickstarte vores 75-års jubilæum. ARC er designet af Nanna Neergaard og Marie Hesseldahl, som tilsammen udgør Manér Studio. Lamperne har et enkelt, sofistikeret og urbant look. Samtidig har serien klare referencer til vores traditionelle foldelamper, så LE KLINTs designarv bevares.

Du kan se hele ARC-kollektionen i butikken.

Kom til smugkig på ny lampeserie

Årets store nyhed kommer til at hedde ”Pliverre” og lanceres til efteråret. Den er designet af Christian Troels, som også står bag vores MUTATIO, Design Award-vinder fra 2014. Under 3 Days of Design viser vi de absolut første modeller af "Pliverre", så kig forbi og få et smugkig.

Mød designere bag nyheder

Du kan også møde Christian Troels i butikken om torsdagen. Desuden vil den ene halvdel af designerduoen bag LAMELLA, Hallgeir Homstvedt, være at finde i butikken. Den moderne og tidløse LAMELLA-serie blev introduceret i sensommeren i 2017 og udvidet med en ny pendel i foråret 2018. Desuden er der flere nye modeller på vej i serien. 

Finurlige folderier på Strøget

Torsdag den 24. maj kl. 10.00 – 12.00 kan du hos Mads Nørgaard på Strøget se, hvordan de verdenskendte håndfoldede lamper bliver til. Vi demonstrerer ”live” i butikken. Samme eftermiddag flytter vi foldestudiet til vores butik i Store Kirkestræde, hvor vi forsætter med demonstrationen af dette helt unikke håndværk.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores butik og showroom.

LE KLINT
FLAGSHIP STORE & SHOWROOM
Store Kirkestræde 1
1073 København K

Åbningstider:

Torsdag den 24. maj Kl. 10-18
Fredag den 25. maj Kl. 10-18
Lørdag den 26. maj Kl. 10-16

 

Presse & Information

Marketing Manager
Søren Andersen
Mobil +45 2673 9691
Mail: sa@leklint.dk