Kaare Klint (1888 – 1954) var arkitekt, møbeldesigner og billedkunstner, og bror til Tage Klint, der i 1943 etablerede lampevirksomheden LE KLINT.

Kaare Klint blandt sine tegninger.

Han var elev hos sin far, Grundtvigs Kirkes arkitekt P.V. Jensen Klint og arkitekten Carl Petersen, hos hvem han lærte den danske tradition fra klassisk realisme, som den ses hos f.eks. Abildgaard og Bindesbøll. For at kunne frembringe møbler i de rigtige dimensioner interesserede Klint sig for menneskekroppens mål og bevægelser. I 1923 blev Klint ansat ved Kunstakademiet på Skolen for Møbelkunst, i 1924 blev han docent, og i 1944 professor i bygningskunst.

Stor indflydelse på dansk møbeldesign

Gennem sit eget møbeldesign og sin undervisning prægede han en hel generation af danske møbeldesignere. Han lagde vægt på de gode materialer og perfekt håndværksmæssig forarbejdning. Han havde derfor et særlig tæt samarbejde med Rud. Rasmussens Snedkeri (nu Carl Hansen & søn), som stadig producerer en lang række af hans møbelklassikere.

Faaborg-, safari- og kirkestolen

Af hans mest kendte møbeldesign kan nævnes: Faaborgstolen eller karmstolen til Faaborg Museum fra 1914, Safaristolen fra 1933 og Kirkestolen med flettet søgræs (fransk flet). Den blev tegnet i 1930 til Bethlehemskirken i København, der som den første danske kirke forsøgte sig med stolerader i stedet for bænke. Alle tre stole er stadig i produktion den dag i dag.

Faaborgstolen designet i 1914.

Kaare Klint forsatte som professor indtil sin død i 1954. Han blev begravet på Tibirke Kirkegård, men gravstedet er siden nedlagt.

En alsidig herre

Kaare Klint var som sin fader P.V. Jensen Klint en alsidig herre, der mestrede flere skalaer af formgivning, men det var særligt den mindre skala, indretningen der blev hans særkende. Og som nævnt tegnede han allerede i 1913 møbler i samarbejde med Carl Petersen til Kunstmuseet i Faaborg. Her vakte særligt den nyklassicistiske Faaborgstol opmærksomhed.

Fra hospital til museum

Designmuseum Danmark (tidl. Kunstindustrimusset) har siden 1926 haft til huse i en af Københavns fineste rokokobygninger, det tidligere Kongelige Frederiks Hospital i Bredgade. Bygningen var oprindelig opført i årene 1752-57, men i perioden 1920-26 blev den i istandsat og nyindrettet til museumsformål af arkitekterne Ivar Bentsen og Kaare Klint.


Frugtlygten hænger smukt på stribe på Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet). 

Kaare Klint indrettede og tegnede alt inventar til museet. I denne periode både underviser, arbejder og bor han på museet, og med museet som afsæt er han læremester for en stribe af de mest kendte danske arkitekter og formgivere i det 20. århundrede.

Klint og kirkerne

Da faderen P.V. Jensen Klint gik bort i 1930, fortsatte Kaare Klint arbejdet med at færdiggøre Grundtvigs Kirke på Bispebjerg i København. Han brugte 10 år på dette arbejde, således at kirken stod helt færdig i september 1940. 

Grundtvigskirken i København med monumental arkitektur.

Han blev også arkitekt på Bethlehemskirken i København på baggrund af en tegning som P.V. Jensen Klint havde lavet. Kirken blev opført i årene 1936-37 og indviet i 1938. Endnu en gang ser vi, hvordan den kreative Klint-familie gerne samarbejdede om både lamper og arkitektur, og skabertrangen må have ligget i familiens gener, idet også Kaare Klints tre sønner slog sig ind på den kreative vej og blev arkitekter.

Kaare Klint –  funktionalismens igangsætter

Kaare Klint er mere eller mindre frivilligt blevet udnævnt til udgangspunktet for moderne møbelformgivning samt funktionalismens igangsætter i Danmark. Selv publicerede han meget lidt, så det er ikke hans skrevne ord, der ligger til grund for denne antagelse.

Leder af Skolen for Møbelkunst

Kaare Klints betydning som leder af Skolen for Møbelkunst kan dog næppe overdrives. Her underviste han de kommende generationers møbelarkitekter, hvoraf flere blev en del af dansk møbeldesigns internationale berømmelse i 1950'erne. Bl.a. Børge Mogensen og Mogens Koch, der blev funktionalismens fortalere i Danmark. Hovedtanken var, at man kunne analysere sig frem til den rigtige form, fordi funktionen i sig selv ville fremme formen. Overflødig ornamentering og dekorationer var af samme grund bandlyst.

Særligt Børge Mogensen videreførte Kaare Klints arbejde med typen eller møblets grundform i sit arbejde som leder af FDB's møbelprogram, hvis sympatiske sigte var at lave møbler til en bred målgruppe og til økonomisk overkommelige priser.

Demokratiske møbler vs trang til perfektion

Selv sympatiserede Kaare Klint med tanken om demokratiske møbler, men hans trang til perfektion og insisteren på høj kvalitet spændte ben for hans eget virke som demokratisk tænkende formgiver.

De eksklusive håndsnedkererede møbler i cubamahogni har aldrig været tiltænkt det brede flertal. Men som Kaare Klints lamper for LE KLINT viser, mestrede han både det mere ydmyge materiale og det skulpturelle formsprog, idet eksempelvis Frugtlygten jo ikke kun funktionelt afskærmer lyset, men gør det på en nyskabende, æstetisk appellerende måde.

Den smukke Frugtlygte Model 101, der på æstetisk vis forener håndværk med formgivning. 

Frugtlygten forener på eminent vis de tekniske aspekter ved lysafskærmning med de kunstneriske aspekter ved innovativ formgivning.

Klintbrødre delte arbejdsopgaverne

Hvor storebror Tage Klint primært tog sig af at udvikle de tekniske principper bag lampeskærmene, så var Kaare Klints force det kunstneriske arbejde som tryksager, udstillinger og ikke mindst lamper og rumgeometriske konstruktioner, som bl.a. hans pendel Frugtlygten er et godt eksempel på. Han tegnede også firmaets logo, som blev anvendt i det første katalog fra oktober 1943.

Bomærket, som blev anvendt til det første katalog i 1943. 

I katalogets forord skrev han:

Når og hvor i verden ideen med at folde plisseret papir på tværs af længderetningen først er opstået, kan jeg ikke svare på. Her skal derfor kun kort berettes om mit første møde med det lille yndefulde papirknæk og dets videre udvikling her i landet.

Det må have været omkring århundredskiftet, jeg har vel været en 10-12 år gammel. Min far havde efter brødrene Skovsgaards og Bindesbølls eksempel udført forskellige keramiske arbejder hos Eifrig i Valby, blandt andet en fod til en petroleumslampe, og nu gjaldt det om at forme en karakterfuld plisseret skærm, der passede til foden. Jeg husker det var aften, og at fars ven, skibskaptajn Jeppe Hagedorn, der var på besøg også blev sat i gang med forsøget på at danne en vinkelret krave på den plisserede skærm.

Kraven skulle holde skærmen i tilbørlig afstand fra lampeglasset og samtidig skjule dettes pibemunding. Den aften blev løsningen funden uafhængig af andre resultater, og det var kaptajnen, der først fandt den til glæde for hele familien. Senere lærte vi børn kunsten fra os, og jeg husker hvor virtuost min ven arkitekten H.H. Koch behandlede teknikken, således at der fremkom hele facetterede kugleformer.

Tid efter anden tog vi problemet op, ja jeg havde endda den dristighed at anvende plisserede lygter som belysningslegemer i en kirke. Men min bror var den mest energiske, oprindelig til eget husbehov, men senere som en husflid, en aftenhvile, der endte som gaver til venner.

Skærmene foldede sig ud som søanemoner under hans hånd, teknikken udvikledes, og han fandt ud af at forme skærmkraven således, at skærmen alene ved sin egen spændstighed kom til at sidde fast på en almindelig skærmholder uden stativ.

Gennem venners venner blev efterspørgslen efter de klintske lampeskærme nu så stor, at hans datter LE KLINT og dermed tredje generation overtog fremstillingen. Denne blev nu til en, om end beskeden, fabrikation; der blev udtaget patent på skærmens fastgørelse og fremstillet en sindrig maskine, der lettede det manuelle arbejde.

Gunnar Biilmann Petersen og jeg hjalp med tegningen til en lampefod, og Mogens Koch, som forestod udvælgelsen til og arrangementet af udstilling af ”Dansk Kunsthåndværk” i Stockholm i 1942, bad om at få skærmene med der og tegnede selv en lygte til ophængning i sølvgangen.

På udstillingen i Stockholm og dennes senere fremvisning i København var interessen for lampeskærmene så stor, at min brors datter LE KLINT dristede sig til at åbne et lille udsalg i København.

Denne udvikling fra en fædrene arvet brugsform gennem husflidsarbejde til en merkantil produktion er ikke uden tradition i dansk erhvervshistorie.

Kaare Klint, oktober 1943 – forord i det første trykte katalog.

Inventar til butikken i København

Allerede i 1943 blev der som oplyst etableret en butik i hovedstaden, hvor man kunne fremvise og ikke mindst sælge LE KLINT-lamper. Butikken blev indrettet af Kaare Klint med butiksinventar i oregonpine med låger af fletværk. Det originale inventar eksisterer stadigvæk og opbevares på fabrikken i Odense. Væggene i butikken blev tapetseret med Gunnar Biilmann Petersen blomstrede ”Rosetapet” i en blå nuance, der gav modspil til de enkle, hvide plisserede lamper. Lampernes ophæng var designet af Mogens Koch. Det var Tage Klints datter Lise Le Charlotte Klint, som var den første bestyrer af butikken.

Den første bestyrer af butikken - Lise Le Charlotte Klint. Fotografiet hænger den dag i dag stadig i butikken. 

Kaare Klints ”Frugtlygte” (Model 101, 1944)

Kaare Klint tegnede flere fine lamper til LE KLINT, hvoraf flere den dag i dag spiller en central rolle i kollektionen. Frugtlygten er en af de mest spændende plisserede lamper fra LE KLINT. Selvom den har så mange år på bagen, er den stadig at finde blandt de bedst sælgende lamper.

Kaare Klints tegninger af Frugtlygten. 

Lampen fascinerer ved sin forening af det håndværksmæssige, det tekniske og det formgivningsmæssige. Det er næsten ikke til at forstå, at et rektangulært stykke kan foldes til en tredimensionel kugle med en så smuk og kompliceret struktur. Lampen trækker linjer helt tilbage til de kinesiske papirlygter, men er alligevel helt sin egen i kraft af anvendelsen af krydsplisseringen.

Hele oplevelsen betyder noget

Emballagen til Frugtlygten blev tegnet af Kaare Klint selv og viser, at han var bevidst om helhedsoplevelsen af et produkt og selv ville have hånd i hanke med hele det visuelle udtryk.

Jens Otto Krag overrækker pris til LE KLINT

Frugtlygten er på mange måder blevet synonym med de fine foldefrembringelser, og allerede i 1948 modtog LE KLINT en pris for lampen. Det skete på Købestævnet i Fredericia, hvor prisen blev overrakt af daværende Handelsminister og senere Statsminister Jens Otto Krag.

Kaare Klints ”Kiplampe” (Model 306, 1945)

Kaare Klint tegnede ikke kun lampeskærme, men også hele lamper som Model 306 i messing. Det klassiske varme og glødende ”skibsmateriale”, messing, spiller fint sammen med den enkle plisserede lampeskærm og giver tilsammen en lampe, der indpasses fint både i en boligindretning med lyse danske træmøbler såvel som en mere polstret, mørk engelsk stil.

To positioner i én lampe

Finessen ved Kiplampen er, at den kan kippes eller vippes, så lyset kan rettes derhen, hvor man ønsker det. Lampen har en drejemekanisme, så de to forskellige positioner kan fastlåses. En funktionel detalje som ikke var gængs på lamper i 1940'erne.

Den originale Kaare Klint Kiplampe Model 306 i messing kan både anvendes som bord- og væglampe.