Klassiker nu som bordlampe

I anledning af vores 75-års jubilæum og som en gestus til en af de betydende designere lancerer vi nu en helt særlig bordlampe, Model 375, som trækker rødder tilbage til Klint-familien og LE KLINTs designhistorie.

DNA som inspiration

Vi har fortolket Esben Klints smukke pendel, Model 107, som han skabte tilbage i 1942.

Her ses Model 107, som er ét år ældre end LE KLINT. Esben Klint tegnede pendlen helt tilbage i 1942. Det er denne smukke lampe, som danner grundlag for den nye bordlampe, hvor skærmen er en essentiel del af designet. 

Det er ikke underligt, at det er netop denne lampe, der har inspireret os til det nye design, da den på mange måder favner hele vores grundlæggende DNA. 

Pendlen, Model 107, har siden tilblivelsen været et kendetegn for LE KLINT og har da også dannet baggrund for vores oprindelige bomærke. 


Det oprindelige bomærke blev tegnet af Kaare Klint, som var Esbens far. Heri indgik sønnens pendel. 

Arkitekt Esben Klints relation

Esben Klint var barnebarn af P.V. Jensen-Klint, der foldede den første LE KLINT-lampeskærm, og så var han søn af arkitekt og professor Kaare Klint. 


Esben Klint kunne arbejde i døgndrift ved tegnebordet, når han fik en idé til et design. 

Han var trods en alsidig uddannelse hos flere af samtidens førende arkitekter i udpræget grad faderens elev, hvilket især viser sig i hans kirkeinventar og i de møbler, han tegnede sammen med Børge Mogensen.

Esben tegnede også en del lampeskærme for LE KLINT, hvoraf mange stadig er i sortimentet blandt andet den omtalte Model 107 fra 1942 samt Model 147 fra 1949. 

Close-up af Model 147, som også er designet af Esben Klint. 

Lampefod i lys eg med messingdetaljer

Skærmen fra Esbens Model 107 indgår som en essentiel del i den nye bordlampe, og vores eget designteam har skabt foden i lys ubehandlet eg med flotte messingdetaljer.


Model 375 har en smuk base med detaljer i messing. 

En rigtig hyggespreder

Skab en hyggelig stemning i stuen eller på kontoret med den nye jubilæumslampe. Bordlampen, der både fås med papir eller standardskærm, kan stilles i hyggekroge, reolen eller på skænken alene eller som par. Du kan desuden vælge, om du vil have den i small eller medium. 


Skru op for hyggefaktoren i din stue eller værelse med den nye lampe. Med Model 375 får du et behageligt og blødt lys. 

Model 375 Bordlampe-serien

Design: Esben Klint (skærm) - KLINT Design Team (base)

Serien består af: 

Bordlampe Model 375 Standardskærm - Small
Dimensioner: L. 25 - Dia. 22
Lyskilde: LED - E27
Energiklasse: A+
Vejl. udsalgspris kr. 2.495,-

Bordlampe Model 375 Papirskærm - Small
Dimensioner: L. 25 - Dia. 22
Lyskilde: LED - E27
Energiklasse: A+
Vejl. udsalgspris kr. 2.495,-

Bordlampe Model 375 Standardskærm - Medium
Dimensioner: L. 38 - Dia. 33
Lyskilde: LED - E27
​Energiklasse: A+
Vejl. udsalgspris kr. 3.495,-

Bordlampe Model 375 Papirskærm - Medium 
Dimensioner: L. 38 - Dia. 33
Lyskilde: LED - E27
Energiklasse: A+
Vejl. udsalgspris kr. 3.495,-

1.png
2.png
3.png
4.png