Vores Creative Manager, Isa Dawn Whyte Jensen, har i sidste uge stylet Hendes Majestæt Dronningens VIP Lounge i Københavns Lufthavn med LE KLINT-lamper. 

LE KLINT har leveret lamper til det danske kongehus siden 1940'erne. 

I videoen nedenfor kan du få et kig indenfor i de royale gemakker, når Isa inviterer indenfor i Hendes Majestæt Dronningens VIP Lounge i Københavns Lufthavn sammen med Susanne Frank, som er Director VIP hos Københavns Lufthavn. 

Se videoen her

Det er både moderne og klassike lamper, som Isa har ladet indgå i indretningen. Fx er det klassikere som Model 325 og Model 12, der anvendes til henholdsvis et sofaområde og som pendel over et skrivebord i det første værelse, som Isa viser frem. 

Spisestuen er blevet opgraderet med de moderne gulvlamper fra CARRONADE-serien, og en MUTATIO-bordlampe har også fundet sin plads i stuen. 

I receptions-området har Isa valgt at lade vores All-in serie indgå, mens det tilstødende værelse, hvor også Dronningens bodyguards opholder sig, har fået grå CACHÉ-modeller

LE KLINTs SNOWDROP-serie med håndfoldede skærme præger den Royale Lounge, hvor præsidenter og ambassører samles. 

Rundvisningen i videoen slutter i Hendes Majestæt Dronningens værelse. Susanne Frank fortæller, at gulvlampen Model 339 designet af Aage Pedersen med papirskærm Model 1-38 har stået på værelset mellem 30 og 40 år.