En ny stor personlighed med LE KLINTs velkendte design og håndværkstradition har meldt sin ankomst. De klassiske kendte hvide krydsplisséer danner grundlaget for den nye elegante lampeserie, som på grund af sit formsprog har fået navnet CYLINDER.

CYLINDER kollektionen er blevet designet og udviklet af LE KLINTs eget designteam. Med sit tidløse og organiske udseende har CYLINDER også et nutidigt touch, der passer ind i indretningen af det moderne hjem og den nordiske og skandinaviske boligindretningsstil. 

"Jeg er glad for at kunne introducere endnu et medlem af LE KLINT-familien. CYLINDER er et design, som er skabt i et samarbejde mellem mit udviklingsteam og jeg. Serien er inspireret af den plisserede Model 375, som blev lanceret i forbindelse med vores 75-års jubilæum. Hovedfokus var på vores DNA, da vi designede denne kollektion. Vi ønskede at skabe en serie, der fangede essensen af LE KLINT. I vores helt nye kollektion har vi integreret dette rene, enkle og ærlige skandinaviske belysningsdesign - et synonym med den nordiske indretningsstil, som hele verden har omfavnet og taget til sig," siger Kim Weckstrøm Jensen, administrerende direktør hos LE KLINT.

Komplementært møde

Som en kontrast til de hvide håndfoldede lampeskærme, der giver et enkelt og stringent udryk, har designerne leget med mødet mellem mørk og hvid. Der er derfor valgt en base til bordlamperne og ophæng til pendlerne i sortbejdset eg. Lamperne har fået tilføjet en metaldel, der er overfladebehandlet med en nistret, mørkegrå metallic matlak for at skabe et harmonisk og smukt match til den sortbejdsede eg. Som en fin afsluttende detalje på pendlerne er ledningen inspireret af de vævende grå uldstoffer, som typisk bruges til jakkesæt.

Ikoniske folder med varme og sjæl

CYLINDER lampeserie udsender et blødt, indbydende og varmt lys. Alle skærmene er håndfoldet på LE KLINTs foldestue. De tre pendler i kollektionen hænger smukt alene, på en række eller i en klase de tre størrelser imellem i forskellige niveauer for at skabe en form for tandhjulseffekt, mens den flade tromlelignende pendel med fordel kan anvendes som spisebordspendel. Bordlamperne kan anbringes i alle kroge i hjemmet. Den mindste bordlampe kan med sit lille omfang passe ind i smalle reoler, vindueskarmen, på sengebordet eller en hylde.

Produkter

CYLINDER 182 Pendel - Small

CYLINDER 182 Pendel - Small

DKK 2.995,00
CYLINDER 182 Pendel - Medium

CYLINDER 182 Pendel - Medium

DKK 3.995,00
CYLINDER 183 Pendel - Medium

CYLINDER 183 Pendel - Medium

DKK 3.995,00
CYLINDER Bordlampe - Small

CYLINDER Bordlampe - Small

DKK 2.995,00
CYLINDER Bordlampe - Medium

CYLINDER Bordlampe - Medium

DKK 3.995,00