LE KLINT BUTIKKEN

LE KLINT butikken i København – et besøg værd…!
 
Siden 1943 har LE KLINT haft egen butik i hjertet af København. På adressen Store Kirkestræde 1 har butikken i snart 70 år solgt lamper til flere generationer af danskere – ikke bare fra hovedstadsområdet, men fra hele landet. Også mange udenlandske kunder og turister besøger butikken hver eneste dag.
 
Butikken blev oprindelig indrettet af Kaare Klint med butiksinventar udført i oregonpine med låger af fletværk. Væggene blev tapetseret med Gunnar Biilman Petersens fine blomstrede ”Rose tapet”. Det originale butiksinventar eksisterer stadigvæk og står nu i udstillingen i forbindelse med fabrikken i Odense.
 
Selv om butikken gennem årene er blevet nyindrettet og renoveret adskillige gange, oplever man stadig historiens vingesus. De klassiske lamper er udstillet side om side med LE KLINTS nye moderne lamper og den smagfulde forretning indbyder til at fordybe sig i LE KLINTS lysende univers.
 
I butikken vil gæster og kunder ofte kunne se de nyeste designs – ofte før de er i handlen.
 
LE KLINT butikken er altid et besøg værd… - vi glæder os til at se dig.

Besøg vores butik og showroom


Store Kirkestræde 1

1073 København K
Åbningstider: Mandag lukket
Tirsdag til fredag 10-18
Lørdag 10-16

Tlf. +45 33 11 66 63
Fax +45 33 11 62 86
Mail: butik@leklint.dk

Nu også med netshop
www.leklintcph.com